Dagpengeret

Indkomst
krav

Hvad er et sædvanligt beskæftigelsesforhold?

For at din lønindkomst kan tælle med til opfyldelse af indkomstkravet (dagpengeret som nyledig), beskæftigelseskravet (genoptjening af ny dagpengeperiode) eller i beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesats, skal arbejdet være udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Er arbejdsforholdet ikke omfattet af en overenskomst skal A-kassen sammenligne vilkårene for din beskæftigelse og løn med en sammenlignelig overenskomst.
Indtægt kan tælles med, hvis vilkårene for beskæftigelsen og den fastsatte løn ikke adskiller sig væsentligt fra vilkårene i den sammenlignelige overenskomst. Se eksempel på sammenligning (afgørelse) hvor indkomst som salgstrainee kunne bruges til beregning af dagpengesats, selvom arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst.

Selvom din løn ligger under overenskomsten på området eller mindstelønnen i branchen skal A-kassen fortsat foretage en vurdering af om arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det skal A-kassen gøre ved at indhente yderligere oplysninger om hvilke vilkår, dit arbejde er udført på, herunder inddrage andre forhold i ansættelseskontrakten, jfr. afgørelse i klagesag (løn under overenskomst) og en anden afgørelse i klagesag (løn under mindsteløn).

Det faktum at lønnen er lav kan altså ikke være eneste årsag til at et beskæftigelsesforhold vurderes som usædvanligt.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) har i sine afgørelser slået fast at en A-kasse skal gå ind i en vurdering/indhente yderligere oplysninger om vilkår, hvis den gennemsnitlige timeløn er mindre end indkomstkravet pr. time (indkomstkrav / 160,33), hvilket i 2025 er kr. 142,15.

Hvad kan en A-kasse se på udover lønnen?

I afgørelser i klagesager har CKA bl.a. nævnt følgende forhold som usædvanlige:

  • har fået udbetalt mindre månedsløn end den, der er aftalt i ansættelseskontrakten, jfr. denne afgørelse
  • i ansættelseskontrakten er der ikke taget stilling til pensionsforhold, jfr. denne afgørelse
  • løn varierer fra måned til måned, selvom der ifølge ansættelseskontrakten er aftalt en fast månedsløn, jfr. denne afgørelse
  • har fået indberettet løn fra én virksomhed, men er ansat i en anden, jfr. denne afgørelse
  • betaler administrationsgebyr for at være ansat, f.eks. til dækning af forsikring, løn under sygdom samt dækning af løn, hvis kunden ikke betaler (typisk i freelancebureauer), jfr. denne afgørelse
  • skulle afholde alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, jfr. denne afgørelse
  • fremgår af aftale, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, jfr. denne afgørelse
  • ansættelsen ikke omfattet af funktionærloven eller andre ansættelsesretlige regler, herunder ferieloven, jfr. denne afgørelse
  • er ansvarlig for at have det nødvendige udstyr, jfr. denne afgørelse
  • er ansvarlig for at have alle lovpligtige forsikringer, licenser, tilladelser eller registreringer, der kræves, for at arbejdet kan udføres, jfr. denne afgørelse

Lønarbejde vs selvstændig virksomhed

Det bemærkes at en A-kasse vil vurdere dit arbejde som lønarbejde (og dermed foretage ovennævnte vurdering), når du får indberettet A-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregisteret.
Dette gælder selvom det måtte fremgå af aftalen mellem dig og arbejdsgiveren, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, jfr. denne afgørelse om arbejde for Wolt.
Arbejde for Wolt er i en anden sag blevet vurderet som selvstændig virksomhed, og her havde personen bl.a. oprettet et CVR, var momsregistreret, og indberettede selv løn til SKAT.

Tilfælde hvor usædvanlige vilkår ikke har betydning

I nogle tilfælde er det ikke relevant om der er tale om et usædvanligt ansættelsesforhold.

I en afgørelse har CKA slået fast at A-kassen ikke skal vurdere, om løntimer er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, når der er tale om B-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag.

Der skal også foretages fradrag i dine dagpenge for arbejde, der ikke er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, jfr. denne afgørelse.

Hovedemner om dagpenge

Beregning af dagpengesats Din dagpengesats beregnes på baggrund af de "bedste 12 måneder" inden for de sidste 24 måneder. Du kan dog højest få den maksimale dagpengesats.
2-årig dagpengeperiode En ledig kan få dagpenge i 2 år (3.848 timer). De 3.848 timer skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Forlæng dagpengeperiode med arbejde Ledige har mulighed for at anvende beskæftigelsestimer i løbet af dagpengeperioden til en forlængelse af dagpengeperioden. Man kan ikke bruge timer fra selvstændig virksomhed til forlængelse.
Forbrug af dagpengeretten er timebaseret Man bruger kun af sine dagpenge, for de timer, hvor man faktisk har modtaget dagpenge.
Krav for at kunne få dagpenge Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 273.504 inden for de sidste 3 år. Læs mere...
§
Selvforskyldt ledighed Opsiger man et arbejde uden en gyldig grund, eller bliver man afskediget af en grund, der væsentligst skyldes en selv, vil man få 3 ugers karantæne med dagpenge. Læs mere...

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Flere kan få gratis A-kasse efter 1. januar 2025

Fra 1.1.2025: Flere under uddannelse kan få gratis A-kasse..
læs mere

Satser 2025

Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere

Klager over A-kasse afgørelse om dagpenge, medlemskab m.m.

Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere