Dagpenge under ferielukning

Et A-kasse medlem, som er omfattet af en ferielukning på sin arbejdsplads, kan under nærmere fastsatte betingelser opnå ret til dagpenge under ferielukningen.
Bemærk at denne artikel omhandler lønmodtagere der er ansat i en virksomhed der holder ferielukket. Studerende der holder ferie mellem f.eks. en bachelor og overbygning på grund af uddannelsesstedets ferieperiode kan ikke få dagpenge, uanset om de måtte opfylde betingelserne neden for, herunder har dagpengeret (dimittendrettigheder), jfr. §32 i Bekendtgørelse om rådighed.

Ved udbetaling af dagpenge under ferielukning fraviges de almindelige regler, hvorefter der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt.

I det følgende gennemgås betingelserne for, at et A-kasse medlem kan få udbetalt dagpenge under ferielukning. Der skelnes mellem kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

A. Kollektiv ferielukning

Ved kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode, hvor de ansatte er pålagt at holde ferie i overensstemmelse med ferielovens regler.

Det er en betingelse for at kunne anvende reglerne om kollektiv ferielukning, at ferien er varslet i overensstemmelse med ferielovens regler. Det vil sige med 3 måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for restferie, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet ved en individuel aftale, en virksomhedsoverenskomst eller en kollektiv overenskomst. Der henvises til § 15, stk. 2, § 17 og § 21, stk. 2, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie.

Der kan højst være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår.

Hvis en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed holdes helt lukket mere end 5 uger pr. ferieår, vil et medlem kunne anses for at være omfattet af kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.

Hvis en arbejdsgiver fx i en skriftlig meddelelse til de ansatte, i et brev til eller en samtale med a-kassen eller på anden udtrykkelig måde oplyser, at der i en periode er kollektiv ferielukning på arbejdspladsen, kan a-kassen som udgangspunkt lægge dette til grund.

A-kassen skal dog undersøge forholdet nærmere, hvis

• en arbejdsgiver - uanset at der højst kan være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår - angiver, at der er kollektiv ferielukning i over 5 uger pr. år
• a-kassen har tidligere erfaringer med, at arbejdsgiveren holder ferielukket uden at der er tale om en kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven, eller
• der af andre årsager er grund til at tro, at arbejdsgiveren ikke holder kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Hvis en arbejdsgiver har givet meddelelse om 5 ugers kollektiv ferielukning i et ferieår, og a-kassen har udbetalt dagpenge under ferielukningen på dette grundlag, vil disse dagpenge ikke være udbetalt med urette, selv om arbejdsgiveren senere giver meddelelse om yderligere kollektiv ferielukning i samme ferieår, medmindre a-kassen havde grund til at betvivle rigtigheden af den første meddelelse.

I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under kollektiv ferielukning.

A1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under kollektiv ferielukning

For at få dagpenge under en kollektiv ferielukning, skal medlemmet være omfattet af en ferielukning, der opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, jf. ovenfor. Medlemmet skal være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket.

Hvis et medlem kan anses for at være omfattet af en kollektiv ferielukning, kan medlemmet få dagpenge under ferielukningen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning
• Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge
• Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning
• Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge

Ad betingelsen om, at medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af den kollektive ferielukning:
Der kan kun udbetales dagpenge for dage, hvor medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen.

Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage (f.eks. 1. og 2. juledag samt nytårsdag), som indgår i en kollektiv ferielukning, hvis medlemmet ifølge lovgivning, kollektiv overenskomst eller individuel aftale ikke skulle have arbejdet disse dage, selv om virksomheden ikke havde holdt ferielukket. Dette gælder også for søgnehelligdage i tilfælde, hvor der holdes kollektivt ferielukket på en eller flere hverdage forud for søgnehelligdag(e).

Der vil derfor ved kollektiv ferielukning skulle ske belægning af dagpengekortet for søgnehelligdage. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (teknisk belægning), mens et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før "ledigheden" (teknisk belægning).

Hvis medlemmet i henhold til sin ansættelsesaftale kun skal arbejde på visse fastlagte tidspunkter, og virksomheden holder kollektiv ferielukning på andre tidspunkter, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge under den kollektive ferielukning efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da medlemmet ikke er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen.

Eksempel: Et medlem var tidsbegrænset ansat på fast nedsat tid i perioden fra sidst i november 2019 til midt i april måned 2020. Det var i ansættelsesaftalen fastlagt, hvornår arbejdet skulle udføres. Der var ikke fastlagt arbejde i perioden fra den 20. december 2019 til den 6. januar 2020, hvor virksomheden havde kollektiv ferielukket. Medlemmet kunne ikke få dagpenge efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da hun på grund at vilkårene i ansættelseskontrakten ikke havde pligt til at arbejde eller ret til aflønning i perioden med kollektiv ferielukning. Medlemmet kunne heller ikke få dagpenge efter de almindelige regler, da hun havde opbrugt perioden med ret til supplerende dagpenge.

Ad betingelsen om, at medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge:
Al ferie med økonomisk dækning skal være opbrugt.
Det betyder for det første, at al optjent betalt ferie, jf. ferieloven, skal være afholdt. Det gælder også ferie til elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.

Dernæst skal alle dage med ret til feriedagpenge, jf. Bekendtgørelse om feriedagpenge, være afholdt.

Et medlem, der har ret til optjent betalt ferie og til dage med ret til feriedagpenge i sammenlagt mindst 25 dage, vil derfor tidligst kunne få udbetalt dagpenge under en kollektiv ferielukning, når medlemmet har afholdt 25 feriedage.

I tilfælde, hvor et medlem har optjent økonomisk dækning til mindre end 25 dage, skal alle dage med ret til optjent betalt ferie og med ret til feriedagpenge være afholdt, før der kan udbetale dagpenge under en kollektiv ferielukning.

Eksempel: Et medlem har optjent 5 dages ferie med feriegodtgørelse på baggrund af beskæftigelsesperioder i optjeningsåret og har herudover optjent ret til 10 dage med feriedagpenge på baggrund af udbetalte ydelser i optjeningsåret. Medlemmet er ansat på en virksomhed, der har kollektiv ferielukket i 4 uger i sommerperioden.

Medlemmet vil i den 1. uge af ferielukningen kunne afholde ferie med feriegodtgørelse i 5 dage og vil derefter i den 2. og 3. uge kunne få udbetalt feriedagpenge for 10 dage. Medlemmet vil herefter kunne få udbetalt dagpenge i den 4. og sidste uge af den kollektive ferielukning.

Ad betingelsen om, at medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret:
Medlemmet skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og derved midlertidigt stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem, der er omfattet af en kollektiv ferielukning mellem jul og nytår, dvs. perioden 24. december-1. januar (begge dage incl), er dog fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret.

Hvis arbejdspladsen har kollektiv ferielukning i en periode, der er længere end den periode, hvor medlemmet er fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret mellem jul og nytår, skal medlemmet være tilmeldt i hele den periode, hvor der er kollektiv ferielukning, for at få dagpenge.

Eksempel: Arbejdspladsen havde julelukket fra og med mandag den 23. december 2019 til og med onsdag den 1. januar 2020. Ledige var i 2019 alene fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret i perioden fra og med den 24. december 2019 til og med den 1. januar 2020.
Medlemmet var ikke tilmeldt hos jobcenteret den 23. december 2019 og havde derfor ikke ret til dagpenge under arbejdspladsens kollektive ferielukning i perioden 23. december 2019 til og med den 1. januar 2020.

Ad betingelsen om, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge:
Dette indebærer bl.a., at medlemmet skal have ret til dagpenge efter §§ 53-55 i Lov om arbejdsløshedsforsikring, at medlemmet senest to uger efter tilmeldingen hos jobcenteret skal oprette et CV på Jobnet.dk, og at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der kræves dog ikke en frigørelsesattest for at medlemmet kan få dagpenge under en kollektiv ferielukning.

B. Ferielukning, der ikke er kollektiv ferielukning

Ved en ferielukning forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode. For at få dagpenge under ferielukningen, skal medlemmet være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket.

Som eksempler på ferielukninger, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, kan nævnes:

• Ferielukningen er ikke varslet i overensstemmelse med reglerne i ferieloven.
• Ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren har ikke dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.
• Den del af ferielukningen, der ligger udenfor den periode, som arbejdsgiveren har dikteret, at de ansatte skal afholde deres ferie i, i tilfælde, hvor ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.

Eksempel: Arbejdsgiveren havde fastsat, at de ansatte skulle holde ferie i 3 uger inden for de 7 uger, hvor skolerne havde ferielukket, men arbejdsgiveren havde ikke præciseret i hvilke uger. Derimod kunne de ansatte - efter nærmere aftale med arbejdsgiveren - selv bestemme, hvornår de ville holde ferie. Ferielukningen var ikke en "kollektiv ferielukning".

I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

B1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

• Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning
• Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge
• Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning
• Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge

For uddybning af betingelserne henvises til pkt. A1. ovenfor, der også gælder for ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

Herudover gælder følgende betingelser:

• Medlemmet skal have en frigørelsesattest.
• Medlemmet må ikke forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren.

Ad betingelsen om, at medlemmet ikke må forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren
A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering efter kapitel 5 (Forbehold af arbejdskraft) i bekendtgørelse om rådighed, jfr. nærmere vejledning til bekendtgørelsens kapital 5..

Særligt om ferielukning på feriefridage

Reglerne om feriefridage og særlige fridage er ikke indeholdt i ferieloven, men fremgår af de kollektive overenskomster og individuelle aftaler. De særlige regler om dagpenge under en kollektiv ferielukning finder derfor ikke anvendelse ved ferielukning på feriefridage.

Et medlem, der er omfattet af en ferielukning på feriefridage eller særlige fridage, kan få dagpenge under ferielukningen på samme betingelser som gælder for medlemmer, der er omfattet af en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

Ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning

Betingelserne i pkt. A. og B. gælder kun i det omfang, ansættelsesforholdet stadig består.

Hvorvidt et ansættelsesforhold fortsat består, må afgøres ud fra en konkret vurdering.

Opsigelse af et ansættelsesforhold må dog i det mindste forudsætte en udtrykkelig meddelelse fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager (eller omvendt) i overensstemmelse med gældende lov, kollektiv overenskomst el. lign om, at ansættelsesforholdet ophører fra et angivet tidspunkt.

Rådighed og genansættelse efter ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning
Genansættelse forudsætter, at ansættelsesforholdet forinden har været ophørt, jf. ovenfor. Genansættelse forudsætter desuden en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om et nyt ansættelsesforhold fra et angivet tidspunkt.

Hvis et medlem i forbindelse med en ferielukning ophører i ansættelsesforholdet og samtidig indgår aftale om et nyt ansættelsesforhold, skal a-kassen rådighedsvurdere medlemmet, jf. kapitel 5 (Forbehold af arbejdskraft) i bekendtgørelsen om rådighed og de nærmere retningslinjer, der fremgår af vejledningen til kapitel 5.

Hvis der er tale om meget korte ophør mellem ansættelsesforhold af længere varighed, eller der i øvrigt er tale om et gentagelsesmønster, bør a-kassen som udgangspunkt træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står fuld, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet.