Studiestøtte og studerendes adfærd i de nordiske lande

Tænketanken DEA har lavet en survey blandt knap 1.800 nordiske studerende for på tværs af landegrænser og forskellige studiestøttesystemer at blive klogere på, hvor forsinkede de er på deres studie, hvor meget de arbejder ved siden af, og hvor meget gæld de optager.

Surveyen kan således give input til debatten om det danske SU-system, som har verseret de seneste måneder.
Her har det bl.a. været fremme, at der er stor forskel på de nordiske landes studiestøttesystemer. I Danmark har studerende relativt god adgang til stipendier, mens de studerende i fx Norge i højere grad må optage lån, som så delvist, og hvis studierne fuldføres på normeret tid, kan konverteres til stipendier. Norge har således et system, som har indbygget et kraftigt incitament til at fuldføre studierne hurtigt.
En "gratis" SU, som i Danmark, har imidlertid også fordele, som fx at sikre at økonomi spiller en mindre rolle for den enkeltes studievalg.

Men hvad betyder disse forskelle landene imellem for de studerende studiefremdrift, for hvor meget de arbejder ved siden af studierne og hvor meget de må gældsætte sig?
For at finde ud af dette har vi spurgt studerende på videregående uddannelser i Danmark, Finland, Norge og Sverige, om de er på normeret tid, har gæld, og om de er i beskæftigelse ved siden af studierne.

Samtidig har vi også spurgt om de vigtigste bevæggrunde for disse valg. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. oktober–30. november 2015 blandt 18-30 årige med en adgangsgivende eksamen til videregående uddannelser, og den gav os 1772 besvarelser nogenlunde ligeligt fordelt mellem landene.

Surveyen er gennemført med brug af Userneeds paneler. Det er altså ikke en repræsentativ stikprøve af studerende i de pågældende lande, men data er indsamlet på samme måde, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af landene.

Sammenfattende viser surveyen, at:

• De fleste studerende i undersøgelsen modtager studiestøtte i 2015. 7 pct. har fravalgt studiestøtten og 2 pct. har opbrugt hele deres studiestøtte. Norge har den største andel, 13 pct. af de studerende, som har fravalgt studielån i 2015, og Danmark har den mindste andel, 3 pct. Andelen, som har opbrugt studiestøtten er noget mindre, men størst i Finland, hvor det er 4 pct. og mindst i Sverige, hvor det er under 1 pct. Fravalget er stort i Norge, hvilket giver mening, da det er lånebaseret. Og at flest studerende har opbrugt deres SU i Finland stemmer med, at i Finland tildeles de studerende kun ét halvt års ekstra SU.
• På tværs af de nordiske lande er der ikke væsentlig forskel på, hvorvidt de studerende er på normeret tid. Det til trods for, at der er store forskelle på studiestøttesystemerne landene imellem. Det betyder også, at fx de danske og norske studerende har forskellige motiver til ikke at blive forsinket. I Norge nævner 38 pct. af de studerende, at én af de to vigtigste grunde til at være på normeret tid er, at de ønsker at undgå stor gæld. I Danmark angiver 16 pct. af de adspurgte, at gældsætning er årsag til at man ønsker at gennemføre på normeret tid. Omvendt nævner 30 pct. af de danske studerende, at ’forsinkelser gør det vanskeligt at tage kurser’, som årsag til at man ønsker at være på normeret tid, hvilket kan skyldes fremdriftsreformen. Det samme gør kun 8 pct. af de norske studerende.
• Mht. gæld afspejler svarene meget klart de enkelte landes studiestøttesystemer. Når vi ser på andelen, som tager lån, så finder vi, at 55 pct. af de studerende svarer, at de har optaget studiegæld og at 48 pct. forventer at tage lån også i fremtiden. I Norge er det hele 90 pct., der har studiegæld, mens andelen i Danmark er nede på 25 pct. I Finland og Sverige er andelene hhv. 45 og 65 pct. Den rangering af landene går igen i spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at tage yderligere studielån.
• Også når det drejer sig om størrelsen af gælden, så er der udtalte forskelle. De norske studerende er de mest gældsatte. I undersøgelsen har en medianstuderende fra Norge, som har optaget lån, akkumuleret mellem Dkr. 150.000 og 300.000 i gæld. I Danmark og Finland er gælden lavere for dem som har optaget lån, da en medianstuderende har mellem Dkr. 15.000 og 75.000. I Sverige har en medianstuderende lånt mellem Dkr. 75.000 og 150.000.

Vi har gennemført en statistisk analyse af sammenhængen mellem gældssætning, beskæftigelse ved siden af studierne, og studiefremdrift.

• Resultatet er, at der forbliver store forskelle i gældssætning og beskæftigelse ved siden af studierne mellem de nordiske lande, men der er ingen forskel på, hvorvidt de studerende er på normeret tid. Det er næppe overraskende at netop forskellige regler i studiestøttesystemet giver anledning til forskelle i gældssætning og beskæftigelse ved siden af studiet.
• Hvis vi fokuserer på de studerendes sociale baggrund, som vi har målt ved at spørge til forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau, så viser det sig, at indenfor landene, har forældres uddannelsesbaggrund ikke nogen større betydning for gældssætning og beskæftigelse ved siden af studiet. Den eneste forskel finder vi i Norge, hvor studerende med højtuddannede forældre i højere grad er på normeret tid. Vores analyse giver ikke svar på, om studiestøtte giver lige adgang til optag på de videregående uddannelser i de forskellige lande.
• Selvom de studerende har samme tilbøjelighed til at være på normeret tid i de 4 lande, så er motiverne meget forskellige. I Norge nævner 38 pct. af de studerende at de ønsker at undgå stor gæld, som én af de to vigtigste grunde til at være på normeret tid. I Danmark er den andel 16 pct. Omvendt er danskerne betydeligt mere tilbøjelige (30 pct.) til at optage studielån, fordi forsinkelser gør det vanskeligt at tage kurser. Dette er imidlertid ikke et problem i samme omfang i Norge (8 pct.). I Danmark nævner 22 pct. af de studerende, at frygten for at løbe tør for SU er en af de to vigtigste årsager til at være på normeret tid, hvilket ikke er tilfældet i Norge, hvor kun 7 pct. nævner dette.

Se hele rapporten her (in english). Du kan også se en tilsvarende rapport fra Europa-Kommissionen – som har undersøgt studieafgift og studiestøtte på videregående uddannelser i alle europæiske lande. Læs rapporten her.

Kilde: Tænketanken DEA.