Ledig
Jobcenter
A-kasse
Udfasning af digitale samtaler og møder
En ny bekendtgørelse medfører i forhold til i dag, at alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser fra den 1. august igen som hovedregel skal holdes med fysisk fremmøde.
Overgangsbestemmelser
- bktg. giver mulighed for at gennemføre allerede indkaldte digitale samtaler og møder frem til den 1. september.
- A-kassen og Jobcenter kan frem til den 1. august vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- frem til 1. september kan samtaler og møder afvikles digitalt i perioder, hvor en kommune er helt eller delvist nedlukket.
Vurdering af, om borgeren er i covid-19 risikogruppen
Jobcentrene skal fortsat forud for afgivelse af tilbud vurdere, hvorvidt borgeren er eller har pårørende i risikogruppen for covid-19, som ikke er færdigvaccinerede, og dermed kan undtages fra ret og pligt-reglerne. Vurderingen skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvilke personer der er i risikogruppen for covid-19.
Hvis en samtale eller et møde med en borger ikke kan afholdes, fordi borgeren er i risiko for at være smittet med covid-19, og derfor skal følge Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om at være i selvisolation, skal jobcentre, kommuner og a-kasser flytte samtalen eller mødet til et andet tidspunkt, eller give borgeren mulighed for selv at ombooke samtalen eller mødet.
Fortsætte i tilbud, hvor der er automatiske lokale nedlukninger
Ved automatiske lokale nedlukninger vil en videreførelse af aktive tilbud/vejledningsforløb med fysisk fremmøde kunne fortsættes på virksomheder, uddannelsessteder, som forbliver åbne (fx supermarkeder), hvis formålet med tilbuddet i øvrigt kan opretholdes og kan ske i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Det er jobcentret, der vurderer, om et forløb decideret må afbrydes eller blot kan stilles i bero/på pause eller kan overgå til digital afholdelse, hvis forløbet ikke kan fortsættes med fysisk fremmøde. Det bør indgå i vurderingen, om det vil være muligt at videreføre aktiviteterne efter restriktionsperiodens udløb.
Regler om adgangsbegrænsning mv.
Frem til den 1. august gælder det fortsat, at der må være 1 besøgende pr. 4 m2, dog 1 besøgende pr. m2, hvis man overvejende sidder ned. Efter aftalen vil arealkravet helt blive ophævet fra den 1. september 2021.
Alle restriktioner udfaset fra den 1. september 2021
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 2021 og ophæves igen den 1. september 2021, da Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering forventer at alle restriktioner vil være udfaset fra den 1. september 2021.