Akademiker
Medlem
A-kasse
Ny direktør i Akademikernes A-kasse
Skandaleramt A-kasse får ny direktør
Hele hændelsesforløbet omkring de stærkt kritisable forhold i Akademikernes A-kasse, blev i februar 2019 politianmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). I dag har Akademikernes A-kasse så offentliggjort at de pr. 1. maj 2019 har ansat Villy Dyhr som ny direktør.
Villy Dyhr kommer fra en stilling som forbundssekretær i fagforbundet HK, hvor han har været de seneste knap 10 år. Forinden var Villy Dyhr chef for Corporate Responsibility i DONG Energy (nu Ørsted). I en årrække før det var han politisk chef i Forbrugerrådet. Derudover har den kommende adm. direktør i Akademikernes A-kasse gennem de seneste mange år været ekstern lektor i organisation og ledelse på Copenhagen Business School, ligesom han også har været formand for tænketanken CEVEA.
Der ligger en stor opgave foran for den nye direktør, idet han skal forsøge at genoprette noget af tilliden til Akademikernes A-kasse, efter at en række kritisable forhold om misbrug af medlemmernes penge er blev afsløret af Ekstra Bladet i efteråret 2019.
Efterfølgende er der fremført skarp kritik af Akademikernes i A-kasse i tilsynsundersøgelse foretaget af STAR, som blev fremlagt 07.02.2019. Se afgørelsen som pdf.
Heri er der udtrykt kritik af ledelsen for at have anvendt medlemmernes penge på bl.a. dyre fester, welness-ophold, dyre vine m.m. Ligesom der udtales skarp kritk af A-kassen's regnskabsføring og økonomistyring.
Og som resultat af tilsynsundersøgelsen valgte STAR/Beskæftigelsesministeriet altså at anmelde hændelsesforløbet i Akademikernes A-kasse til Politiet.