Møder

Telefon
Video

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Af A-kasse team

, opdateret 

Nøgleord A-kasse og fagforening

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Det fremgår af BEK nr 304 af 20/03/2023, der er udstedt med hjemmel i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet vil som hovedregel få ret til at bestemme formen på rådighedssamtaler og øvrige samtaler med A-kassen i hele ledighedsperioden med undtagelse af den første samtale med A-kassen (cv-samtalen), som vil skulle holdes ved personligt fremmøde.

De gældende regler om antallet af rådighedssamtaler og indholdet i samtalerne ændres ikke.

A-kassen kan dog beslutte, at en samtale skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

Rådighedssamtaler i A-kassen

Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat regler om, at A-kassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i A-kassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal holdes senest, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt ledighed.

I den resterende del af ledighedsperioden skal A-kassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed ved en samtale, når A-kassen vurderer, at der er behov for det.

Det har hidtil været muligt at et medlem efter 6 måneders sammenlagt ledighed kunne vælge, om rådighedssamtaler med A-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video. Valgfriheden kommer altså med den nye bekendtgørelse til at gælde i hele ledighedsperioden og både for rådighedssamtaler og andre samtaler.