Ledig

Jobcenter
A-kasse

Fra 2023 kan man holde online samtaler med A-kassen

Af A-kasse team

Nøgleord A-kasse og fagforening

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen af 24. juni 2022 betyder bl.a. at det fra 1.1.2023 bliver muligt for en ledig at vælge at gennemføre samtaler med Jobcenter og A-kasse som digitale samtaler eller telefonsamtaler.

Udvidet mulighed for online samtaler

Siden 1.1.2022 har ledige efter 6 måneders ledighed haft mulighed for at vælge at samtaler med Jobcenteret skal afholdes som online samtaler.

Denne mulighed for at holde samtaler online, i stedet for ved fysisk fremmøde, udvides fra 1.1.2023 til at gælde fra starten af ledighedsforløbet, og vil gælde samtaler både i A-kasse og Jobcenter.

Jobcenter og a-kasse kan ændre samtaleformen fra personligt digitalt fremmøde eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov for det.

Den første samtale skal fortsat afholdes fysisk.

De øvrige tiltag i aftalen er beskrevet i et andet blog-indlæg "Ny arbejdsdeling mellem A-kasser og jobcentre".