Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektivt at give dem til ufaglærte, unge og dem med de laveste indkomster, herunder dagpengemodtagere. De forbruger nemlig mest, når de får nye penge på lommen, og det giver dermed den største effekt på beskæftigelsen.

Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I analysen har AE undersøgt, hvem der er mest tilbøjelig til at omsætte en indkomstfremgang til forbrug og derved sætte gang i økonomien, hvis man målretter støtten til dem. Det kaldes også den marginale forbrugstilbøjelighed eller forbrugskvote.

Figur 1: Estimeret marginal forbrugstilbøjelighed på indkomstdecil

Tilbøjeligheden til at øge sit forbrug, når indkomsten vokser, er størst i den nedre halvdel af indkomstfordelingen. Det fremgår af Figur 1, som viser den estimerede marginale forbrugstilbøjelighed opdelt på indkomstdeciler. Ser man på de 10 pct. fattigste, har en forøgelse af indkomsten på f.eks. 100 kr. medført 77 kr. i øget forbrug i samme år.

Kigger vi derimod på den rigeste tiendedel, bruger de kun 33 kroner, hvis de får 100 kroner mere på lommen. Størstedelen af den øgede indkomst bliver altså lagt til side til opsparing, så økonomisk støtte til denne gruppe vil være et meget ineffektivt redskab til at sætte gang i privatforbruget.

I en tid med stigende arbejdsløshed vil personer, der mister deres job og kommer på dagpenge, kunne opleve en markant reduktion af deres månedlige rådighedsbeløb. Det vil lede til, at de strammer bæltet ind og sænker forbruget tilsvarende.

For at modvirke det afledte fald i forbruget hos de afskedigede kunne man derfor iflg. analysen hæve dagpengeloftet for at holde forbruget oppe til gavn for samfundsøkonomien.

Betydningen af alder og uddannelse for forbrugstilbøjelighed

I analysen har AE ikke kun set på indkomstgrupper. Analysen ser også på forbrugstilbøjeligheden på tværs af alder og uddannelsesniveau. Ikke overraskende er det hos unge, at det hos de unge, at forbrugskvoten er højest. På tværs af uddannelsesniveau er der også store forskelle. Dem med kortest uddannelse tegner sig eksempelvis for den største forbrugstilbøjelighed.

Ufaglærte med grundskolen som højst fuldførte uddannelse har en høj forbrugstilbøjelighed på ca. 71 kroner ved en indkomstfremgang på 100 kroner Blandt faglærte øges forbruget med 61 kroner, mens personer med en mellemlang videregående uddannelse forbruger 55 kroner, når indkomsten stiger med 100 kroner.

Akademikere med en lang videregående uddannelse er mindst tilbøjelige til at omsætte en indkomstfremgang til forbrug. De forbruger nemlig blot 45 kroner af en indkomstfremgang på 100 kroner.

Se hele analysen fra AE (i pdf).