Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser med virkning fra den 7. juni 2024 begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel.

Hvad er sammenlægningsreglen?

Siden dagpengereglerne blev forringet for dimittender i 2023, har det været relevant for nyuddannede at prøve at få dagpenge på et andet grundlag end efter dimittendreglen. Her har "sammenlægningsreglen" været en mulighed for dem der kunne få et kortvarigt arbejde efter afslutning af uddannelsen.

Sammenlægningsreglen betyder at man kombinerer uddannelse og lønindkomst som grundlag for at opnå dagpengeret. Og det er - efter forringelserne i 2023 - nu noget mere attraktivt at få dagpenge ved at opfylde det almindelige indkomstkrav (herunder via sammenlægningsreglen), end det er at få dagpenge efter dimittendreglen.

Dagpenge efter sammenlægningsreglen

Efter de almindelige regler får man en 2-årig dagpengeperiode (kun 1 år efter dimittendreglen), og dagpengesatsen kan i princippet blive beregnet kun udfra den indkomst man har haft fra et kortvarigt ansættelsesforhold efter sin uddannelse. Har man haft studiejob med lav indkomst, skal man dog være opmærksom på, hvis man overvejer at bruge sammenlægningsreglen, at A-kassen skal beregne dagpengesatsen på baggrund af et gennemsnit af de 12 bedste måneder med indtægt fra beskæftigelse man har haft, mens man har været medlem af en A-kasse indenfor de seneste 24 måneder.

Vi har omtalt sammenlægningsreglen mere udførligt i denne artikel, herunder hvad du skal være opmærksom på hvis du har studiejob inden du dimitterer.

En nyuddannet skal nu inden 2 uger vælge dagpengegrundlag

Ændringen som altså nu gælder fra den 7. juni 2024 består i at en nyuddannet senest 2 uger efter afslutning af uddannelsen, skal vælge om vedkommende ønsker dagpenge efter dimittendreglen og dermed ændre status i A-kassen til nyuddannet (dimittendrettigheder) ELLER om vedkommende blot vil fortsætte ("blive overflyttet") med hidtidige rettigheder i A-kassen.

Vælges det sidste - altså ikke at gøre brug af dimittendrettigheder - kan vedkommende i stedet søge at få dagpenge ved at opfylde det almindelige indkomstkrav (herunder evt. ved at bruge sammenlægningsreglen og dermed sammenlægge uddannelse med lønindkomst).

Beslutningen skal tages uanset om man samtidig søger om at få dagpenge udbetalt eller ej. Og beslutningen kan ikke senere (efter de 2 uger) fortrydes eller ændres.

Inden ændringen var det således at valget om hvilket grundlag man ønskede sine dagpenge beregnet udfra, først blev bindende ved den første udbetaling.

Hvorfor er det en forringelse?

Skærpelsen betyder at en dimittend der får arbejde efter uddannelsen og som vælger ikke at ændre status til dimittend i sin A-kasse, ikke længere vil have dimittendsatsen at falde tilbage på hvis jobbet ikke går som planlagt. Det kan også vise sig at et ansættelsesforhold blive så kortvarigt eller giver så dårlig en indkomst at en beregning af dagpengesatsen efter de almindelige regler vil give et dårligere resultat end efter dimittendreglen.

Modsat gælder at hvis en nyuddannet i forbindelse med afslutning af uddannelsen vælger at ændre status til dimittend i A-kassen, og får en god løn i f.eks. en måned efter uddannelsen, ikke kan få beregnet en dagpengesats på baggrund den måneds indkomst via sammenlægningsreglen (fordi vedkommende altså via sin beslutning efter uddannelsen har lagt sig fast på at få dagpenge efter dimittendreglerne).

Relaterede indhold om A-kasse: Dimittendreglen - læs guide.