A-kasse og kommune får fra 2019 mere frihed til at planlægge indsats for ledige

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en aftale, der forenkler beskæftigelsesindsatsen.

Aftalen betyder først og fremmest, at:

1. Kommune og a-kasser får langt større frihed til at planlægge indsatsen til ledige. Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte.
2. Ledige bliver mødt med fair krav, forståelige regler og slipper for et rigidt krav om jobsøgning. Har man fx et job på hånden, skal man ikke længere skal søge job de sidste seks uger, før man begynder i et nyt job. Derudover fjernes en række centrale krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige.
3. Virksomheder slipper for en række tidskrævende registreringer, når de fremover skal ansøge om løntilskud og virksomhedspraktik.

Langt det meste af indholdet i aftalen forventes at træde i kraft 1. juni 2019.

Hovedelementerne i den forenklede beskæftigelsesindsats

Færre og mere enkle proceskrav

Kommunerne og a-kasserne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes behov – fremfor centrale krav. Stive og ulogiske proceskrav låser i dag handlemulighederne i forhold til at hjælpe ledige i job.

• Fremover bliver der færre og mere enkle proceskrav. Kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper, så alle får fire samtaler i jobcentret de første seks måneder. For enkelte målgrupper fastholdes et krav til, hvornår den første samtale skal falde. Dagpengemodtagere skal fortsat have ekstra to fællessamtaler, hvor a-kassen også deltager. Efter seks måneders ledighed aftales behovet for samtaler individuelt mellem jobcentret og borgeren.
• Forenkling af reglerne for indhold i samtalerne. De særlige regler om indhold i de individuelle samtaler forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borger at fastlægge indholdet.
• Mere ansvar til udvalgte a-kasser i en fireårig periode. Udvalgte a-kasser får i en fireårig periode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Det gælder i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. Se illustration fra beskæftigelsesministeriet, der viser det større ansvar for A-kasserne.
• Registreringskrav til ledige lempes. Ledige skal ikke længere mindst hver syvende dag gå på Jobnet for at tjekke jobforslag.
• Et krav til ret og pligttilbud. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal senest efter seks måneders ledighed have et ret og pligt-tilbud. Herefter giver jobcentret tilbud efter konkret behov.
• Udvidelse af reglen for mindre intensiv indsats. Ledige skal ikke længere søge job og fritages fra pligten til at møde personligt til samtaler og deltage i tilbud, hvis de inden for seks uger fx skal i fuldtidsjob, fleksjob, barsel, efterløn, fleksydelse eller folkepension. Det gælder også for personer omfattet af en arbejdsfordeling eller er hjemsendte på grund af vejrlig eller materialemangel.
• A-kasser kan deltage i videosamtaler. A-kasser får fremover mulighed for at deltage i fællessamtalerne ved brug af video. Det gælder samtalerne, hvor både jobcentret og dagpengemodtagere deltager, og de skal fortsat deltage ved personligt fremmøde.

Ens regler på tværs af målgrupper

Reglerne bliver mere ens på tværs af målgrupper. Lovgivningen er i dag meget kompleks – ikke mindst fordi reglerne varierer meget på tværs af målgrupper, og der eksisterer et hav af undermålgrupper med egne regler.

Den aktive beskæftigelsesindsats skal som udgangspunkt være ens på tværs af målgrupper. Det sikrer færre og mere forståelige regler for alle.

• Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob. Varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob forenkles, så der gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere længere fra arbejdsmarkedet.
• Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik. Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik forenkles. Fremover gælder kun to varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet.
• Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering. Der bliver ikke længere en varighedsbegrænsning på seks uger for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige, der er selvforsørgende.
• Klarere jobsigte med virksomhedspraktik. Formålet med virksomhedspraktik skærpes. Det stilles direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken.
• Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år. Tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som en del af beskæftigelsesindsatsen, kan gives til ledige under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvis de har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.

Se hele aftaleteksten i pdf.