Medlem

Fagforening
A-kasse

3F bliver ny sponsor for superligaen

Af Medlemsteam

Nøgleord A-kasse og fagforening

Landets bedste fodboldrække får 3F som hovedsponsor og skifter fra starten af 2019/2020-sæsonen navn til 3F Superliga. Sponsoratet træder i kraft fra nu, men navneændringen kommer først til at ske fra starten af 2019-2020-sæsonen efter sommerferien.

Aftalen løber i en fireårig periode frem til sommeren 2023.

Gratis fodboldbilletter til 3F-medlemmer

Den nye sponsoraftale indebærer bl.a. at alle der er medlem af 3F fremover kan hente billet til alle de kampe, som de har lyst til, samt købe en ledsagerbillet med rabat.

Forbundsformand i 3F, Per Christensen siger følgende om det nye sponsorat i 'Fagbladet 3F':

"Vi synes, at superligaen står for de samme værdier, som vi står for - nemlig sammenhold og fællesskab. Og så har vi handlet nogle gode aftaler hjem, som betyder, at vores medlemmer har nogle fordele. De har fri adgang til stadion og kan tage en ledsager med til nedsat pris. Og det er meget vigtigt for os, at vi nu får en synlighed, som vi aldrig nogensinde har haft før. Det betyder, som jeg ser det, at vi står langt stærkere, når det kommer til løn- og arbejdsvilkårsforhandlinger med vores modparter. Så jeg ser det som en kæmpe fordel for 3F"

Andre fagforeninger der er sponsorer inden for sport

Dansk Metal er hovedsponsor for den danske ishockeyliga Metal Ligaen og det danske ishockeylandshold, Metaldrengene. Som medlem af Dansk Metal får man gratis adgang til sig selv og én gæst til alle grundspilskampe i Metal Ligaen.

Det Faglige Hus er sponsor for en række fodboldklubber (bl.a. FC Midtjylland og Esbjerg), samt flere håndboldklubber (Aalborg Håndbold, Ajax København, GOG Håndbold, Randers HK, Ribe-Esbjerg HH, Skjern Håndbold, TMS Ringsted og Viborg HK). Som medlem af fagforeningen i 'Det Faglige Hus', kan man deltage i lodtrækningen om gratis billetter til kampe med de nævnte klubber som sponsoreres af Det Faglige Hus.