A-kasse
udland

EU
Dagpenge

Arbejde i Sverige: Hvad med A-kasse?

Da Sverige er et EU-land gælder principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Det betyder bl.a. at en person skal være forsikret mod arbejdsløshed i det EU/EØS-land hvor vedkommende arbejder, og at man kun kan være forsikret i ét land ad gangen.
Er du udstationeret, grænsependler eller arbejder i flere lande, kan der gælder der særlige regler for i hvilket land du skal være medlem af A-kasse, og hvem der skal udbetale dagpenge i tilfælde af ledighed.

Arbejder du både i Danmark og Sverige for samme arbejdgiver?

Læs mere om øresundsaftalen i vores særlige artikel om at arbejde i både Sverige og Danmark.

Medregning af forsikringsperioder

Overførsel af anciennitet fra dansk til svensk A-kasse
Skal man arbejde i Sverige kan man få overført sin anciennitet, dvs. arbejdsperioder/indtægt og medlemsperioder fra en dansk A-kasse til den svenske A-kasse.
Det er blot vigtigt at du husker at indmelde dig i en A-kasse i Sverige senest 8 uger efter at du er udmeldt af den danske.
Du skal bruge et såkaldt PD U1 dokument fra din danske A-kasse, hvori de dokumenterer dine medlems-og arbejdsperioder/indtægt, eller hør i din A-kasse om de kan overføre oplysningerne elektronisk til den svenske A-kasse.
Derudover er det en god ide altid at gemme lønsedler mm., hvis du skulle få brug for at dokumentere indkomst/arbejde overfor den svenske A-kasse.

I følge Nordisk Konvention om Social Sikring kan man også som ledig få overført medlems- og arbejdsperioder fra Danmark, hvis man inden for de sidste 5 år har været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i Sverige.
Personen skal søge om optagelse i en svensk A-kasse inden for 8 uger efter at man har meldt sig ud af den danske A-kasse, og kan herefter modtage dagpenge i henhold til den svenske lovgivning.

Arbejdsløshedsforsikring i dit nye EU/EØS-land

Se vores artikel der omhandler de generelle regler

Mere om den svenske arbejdsløshedsforsikring

Vi har lavet en særlig artikel der udførligt beskriver arbejdsløshedsforsikring i Sverige. Se den her.

Hvilken A-kasse skal du vælge?

Der findes 24 A-kasser i Sverige. Du har ret til at blive medlem af en a-kasse, hvis du er ansat inden for ansættelsesområdet på ansøgningstidspunktet. Du kan få hjælp til at vælge den rigtige A-kasse på denne hjemmeside.

A-kasse ved tilbagevenden til Danmark

Hvis du igen vender tilbage til Danmark, kan du få overført anciennitet fra den svenske A-kasse til den danske. Har du kun være omfattet af grundforsikring i Sverige (gennem Alfa-kassan) kan du stadig overføre forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Er der gået mere end 5 år siden du sidst var medlem af en dansk A-kasse, skal du dog opfylde et arbejdskrav (mindst 296 timer inden for 3 måneder) før du kan overføre din anciennitet til den danske A-kasse.
Kommer du tilbage til Danmark inden der er gået 5 år siden du var medlem af en dansk A-kasse, kan du umiddelbart få overført dine optjente rettigheder fra den svenske A-kasse til den danske, jfr. Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014, Artikel 10.
Bare husk at du skal søge om (gen-)optagelse i en dansk A-kasse inden der er gået 8 uger fra du ophørte med at være forsikret i Sverige.
Læs mere her om tilbagevenden til Danmark.

Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014

Sverige er med i Nordisk Konvention, hvilket betyder at forordning 883/2004's regler finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem Sverige og Danmark, også for 3. landsstatsborgere. Dog kan forordningens artikel 64 (3 mdr.'s jobsøgning i andet EU-land med dagpenge) kun anvendes af Danmark i forhold til nordiske statsborgere og ikke i forhold til 3. landsstatsborgere.

Links til mere information:
De svenske A-kassers interesseorganisation
Nordisk Konvention om Social Sikring

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2025 er kr. 21.092 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 25.070. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 273.504. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog

Satser 2025

Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere

Klager over A-kasse afgørelse om dagpenge, medlemskab m.m.

Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere

Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere