A-kasse
udland
EU
Dagpenge
Arbejde i Norge: Hvad med A-kasse?
Norge er ikke medlem af EU, men indgår i et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet. Derfor gælder principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Det betyder bl.a. at en person skal være forsikret mod arbejdsløshed i det EU/EØS-land hvor vedkommende arbejder, og at man kun kan være forsikret i ét land ad gangen.
Er du udstationeret, grænsependler eller arbejder i flere lande, kan der gælder der særlige regler for i hvilket land du skal være medlem af A-kasse, og hvem der skal udbetale dagpenge i tilfælde af ledighed.
Norge har - i modsætning til de andre nordiske lande - ikke A-kasser, hvor man frivilligt kan vælge at blive medlem eller ej.
I Norge er man automatisk omfattet af arbejdsløshedsforsikring, hvis man arbejder eller bor i Norge.
Alle der er omfattet af "folketrygden" har ret til sociale ydelser fra Arbeids- og velferdsetaten (NAV), som også er dem der ansvaret for dagpenge ved ledighed.
Overførsel af anciennitet fra dansk til norsk arbejdsløshedsforsikring
Skal man arbejde i Norge kan man få overført sin anciennitet, dvs. arbejdsperioder/indtægt og medlemsperioder fra en dansk A-kasse til den norske arbejdsløshedsforsikring.
Du skal bruge et såkaldt PD U1 dokument fra din danske A-kasse, hvori de dokumenterer dine medlems-og arbejdsperioder/indtægt, eller hør i din A-kasse om de kan overføre oplysningerne elektronisk til den norske arbejdsløshedsforsikring.
Derudover er det en god ide altid at gemme lønsedler mm., hvis du skulle få brug for at dokumentere indkomst/arbejde overfor den norske arbejdsløshedsforsikring.
I følge Nordisk Konvention om Social Sikring kan man også som ledig få overført medlems- og arbejdsperioder fra Danmark, hvis man inden for de sidste 5 år har været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i Norge.
I så fald skal man tilmelde sig til arbejdsformidlingen i Norge inden for 8 uger fra man er ophørt med at være medlem af en dansk A-kasse, og kan herefter modtage dagpenge i henhold til den norske lovgivning.
Arbejdsløshedsforsikring i dit nye EU/EØS-land
Se vores artikel der omhandler de generelle regler
Mere om den norske arbejdsløshedsforsikring
Hovedvilkårene for at kunne få dagpenge er at du:
- har haft en mindsteindtægt fra lønnet arbejde på mindst 0,75 gange folketrygdens grundbeløb (G) de sidste 12 måneder, eller mindst 2,25 gange folketrygdens grundbeløb (G) i løbet af de sidste 36 måneder
- har fået reduceret din arbejdstid med mindst 40%
- har reduceret arbejdsindtægt
- er registreret som ledig på nav.no, og indsender "meldekort" hver 14.dag
- er reelt ledig
- er medlem i folketrygden og opholder dig lovligt i Norge
Hvor meget kan du få udbetalt?
- 80% af din hidtidige indtægt (dit dagpengegrundlag), hvis den er under 3 gange folketrygdens grundbeløb (G)
- 62,4% af din hidtidige indtægt (dit dagpengegrundlag), hvis den er mellem 3 G og 6 G
Bemærk at der i Norge medregnes flere indtægter (f.eks. også offentlige overførselsindkomster) i dagpengegrundlaget, end der gør i Danmark.
Indtægt på over seks gange gennemsnittet af folketrygdens grundbeløb (6G) per periode på 12 måneder, tages ikke med i beregningen af dagpenge.
Hvor længe kan du få dagpenge?
Hvor længe du kan få ydelser fra den norske arbejdsløshedsforsikring afhænger af hvor høj arbejdsindtægt du har haft de sidste 12 måneder, eller i gennemsnit de sidste 36 måneder.
- 104 uger (2 år) hvis din arbejdsindtægt har været 199.716 norske kroner eller mere (2 G).
- 52 uger (1 år) hvis din arbejdsindtægt har været under 199.716 norske kroner (2 G).
A-kasse ved tilbagevenden til Danmark
Hvis du igen vender tilbage til Danmark, kan du få overført anciennitet fra den norske arbejdsløshedsforsikring til den danske. Er der gået mere end 5 år siden du sidst var medlem af en dansk A-kasse, skal du dog opfylde et arbejdskrav (mindst 296 timer inden for 3 måneder) før du kan overføre din anciennitet til den danske A-kasse.
Kommer du tilbage til Danmark inden der er gået 5 år siden du var medlem af en dansk A-kasse, kan du umiddelbart få overført dine optjente rettigheder fra den norske arbejdsløshedsforsikring til den danske, jfr. Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014, Artikel 10.
Bare husk at du skal søge om (gen-)optagelse i en dansk A-kasse inden der er gået 8 uger fra du ophørte med at være forsikret i Norge.
Læs mere her om tilbagevenden til Danmark.
Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014
Norge er med i Nordisk Konvention, hvilket betyder at forordning 883/2004's regler finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem Norge og Danmark, også for 3. landsstatsborgere. Dog kan forordningens artikel 64 (3 mdr.'s jobsøgning i andet EU-land med dagpenge) kun anvendes af Danmark i forhold til nordiske statsborgere og ikke i forhold til 3. landsstatsborgere.
Links til mere information:
Norden.org (Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste).
Reglerne om dagpenge (NAV)
Nordisk Konvention om Social Sikring
- A-kasse oversigt (forside) →
- Arbejdsløshedsforsikring i Norden →
Arbejdsløshedsforsikring i Norge
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog
Satser 2025
Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere
Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere
Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere