tilbage til oversigt

Emneord for denne vejledende udtalelse: A-kasse - Opholdskrav - EØS - Udstationeret - Offentlig dansk interesse - Arbejde udland

Dato: 16-08-2019

Resumé

Vejledende udtalelse om, hvornår et medlem i forhold til opholdskravet kan anses for at have været beskæftiget i offentlig dansk interesse eller udstationeret for en dansk virksomhed.

Vejledende udtalelse

Retten til dagpenge og genoptjening af ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet har haft lovligt ophold, her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 12 år, jf. dog § 35.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes blandt andet følgende perioder inden for de seneste 12 år:
1) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
2) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab, jf. stk. 2.

Begrundelsen for at undtage disse persongrupper fra opholdskravet er blandt andet, at de bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed.

Undtagelserne har til formål at bidrage til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten på det globale arbejdsmarked, tilskyndelse til at tage en uddannelse samt til at sikre et velfungerende arbejdsmarked i Danmark.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning i forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2018/1 LSF 13.

1. Hvornår har et medlem været beskæftiget i offentlig dansk interesse?

Ved vurderingen af om medlemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse, kan der f.eks. lægges vægt på om beskæftigelsen har været helt eller delvist finansieret af den danske stat eller offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske interesser.

Det er et krav for at være omfattet af undtagelsen, at man er beskæftiget i offentlig dansk interesse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at være beskæftiget i dansk interesse i udlandet ved en privat virksomhed, hvor arbejdet ikke er i offentlig dansk interesse.

Eksempler på beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet er nævnt i vejledning nr. 10120 af 27. december 2018 til bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018.

2. Hvornår kan et medlem anses for at være udstationeret?

For at kunne medregne ophold i udlandet til opholdskravet som ansat ved en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab, er det en betingelse, at medlemmet enten er udsendt fra en dansk virksomhed eller er lokalt ansat i en dansk virksomhed i udlandet, herunder filial eller datterselskab.

Definitionen af en "dansk virksomhed" er, at virksomheden skal være registeret i CVR-registeret, og udøve aktiviteter i Danmark. Det betyder, at også udenlandske virksomheders filialer i Danmark er omfattet af begrebet.

Der stilles ikke krav om dansk CVR-registrering af danske virksomheders filialer eller datterselskaber i udlandet.

For at anses som værende ”udsendt” skal personen være ansat i virksomheden i Danmark, og under udsendelsen bevare en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.

Undtagelsen omfatter ikke kun udsendte fra en virksomhed i Danmark, men også lokalt ansatte i danske virksomheder, herunder filialer eller datterselskaber i udlandet.

Der er tale om en dansk virksomheds datterselskab, når en virksomhed i Danmark, der er CVR-registreret her, har bestemmende indflydelse i datterselskabet i udlandet. Vurderingen af, om der er tale om en dansk virksomheds datterselskab, sker efter § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Ansættelse i et datterselskab i udlandet kan kun sidestilles med ophold i riget, såfremt moderselskabet har ”bestemmende indflydelse” i datterselskabet. Det er medlemmet, der skal sandsynliggøre, at undtagelsen er opfyldt, og ved tvivl vil det derfor være medlemmet, der skal fremlægge dokumentation for, at der er tale om f.eks. en dansk virksomheds datterselskab.

Det følger af selskabsloven, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed.

Hvis det danske moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i datterselskabet, foreligger der alligevel bestemmende indflydelse, hvis det kan dokumenteres, at moderselskabet har beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i datterselskabet.

Det følger § 7, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, i selskabsloven.

Når det skal vurderes om en beskæftigelsesperiode i udlandet kan sidestilles med ophold her i riget, så skal det konkret vurderes, hvad der anses for tilstrækkelig dokumentation. Det bemærkes, at der ikke er opstillet særlige formkrav til dokumentationen.

Styrelsen vurderer, at tilstrækkelig dokumentation kan være:

• Dokumentation for, at selskaberne er koncernforbundne.
• Dokumentation for, at den danske og udenlandske afdeling er koncernforbundne.
• Arbejdsretlig tilknytning mellem den ansatte i udlandet og den danske arbejdsgiver, der udøver virksomhed i Danmark.
• Ansættelseskontrakt og tillæg hertil er indgået med chefen i den danske afdeling og ikke med chefen i den udenlandske afdeling.
• Arbejdsgiverbetalte forsikringer, der dækker som om, at medlemmet er udstationeret.
• Dokumentation for, at den ansatte refererer til chefen i den danske afdeling.
• Dokumentation for, at den danske afdeling godkender budget og regnskab i den udenlandske afdeling, hvor medlemmet er ansat.

Vi henviser til "Til § 32" i vejledning nr. 10120 af 27. december 2018.

Det er derfor styrelsens vurdering, at såfremt det kan dokumenteres, at moderselskabet har haft beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i datterselskabet, vil et medlem kunne anses for at være lokalt ansat ved det danske datterselskab i udlandet. Det vil derfor være muligt, at ligestille en sådan beskæftigelsesperiode i udlandet med ophold her i riget, hvis det i øvrigt er dokumenteret, at medlemmet har bevaret en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.

Retskilder

Bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1, nr. 3 og 4.
Vejledning nr. 10120 af 27. december 2018 til bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018, "Til § 32".

Udfasning af digitale samtaler og møder

Udfasning af digitale samtaler og møder - Ny bekendtgørelsen medfører, at fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med personligt fremmøde. Læs mere...

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Corona-krisen har betydet dobbelt så mange langtidsledige

Der er kommet næsten dobbelt så mange langtidsledige fra november 2019 til november 2020. Det skyldes især at beskæftigelsesindsatsen på Jobcentrene har været suspenderet p.g.a. corona-epidemien Læs mere...

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...