A-kasse klager 2015 - definitioner og afgrænsninger

< Forrige | Indhold | Næste >

Definitioner og afgrænsninger

Nogle definitioner og begreber bruges kun i den fulde rapport som kan ses her.

Sager: Klagesager og vejledende udtalelser. Begrebet omfatter ikke ferie-efterlønssager og FOsager.
Klagesager: Sager, hvor et medlem af en a-kasse klager over a-kassens afgørelse, og sager, hvor medlemmet eller a-kassen på medlemmets vegne beder om dispensation efter reglerne.
Vejledende udtalelser: Svar på henvendelser om forståelsen af reglerne fra borgere, a-kasser og andre.
Ferie-efterlønssager: Sagerne handlede om, at medlemmer i en periode ikke blev vejledt om, at det i tidsrummet fra 2004 til 2006 var muligt at få feriepenge udbetalt efter ferieåret, uden at dette skulle medføre fradrag i efterlønnen.
FO-sager: En særlig gruppe sager om sygedagpengeforsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere. Centret behandler sagerne i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en ansøger er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, eller om en virksomhed kan anses for privat eller offentlig.
Omgørelsesprocent: Omgørelsesprocenten viser, hvor stor en del af de klagesager, som a-kasserne sender til centret, der bliver omgjort i centret. Omgørelsesprocenten viser omgørelser som en procentdel af fastholdelser og omgørelser.
Omgørelser omfatter ændringer og hjemvisninger.
Dispensationsansøgninger tæller ikke med i denne sammenhæng, da centret er 1. instans i forhold til disse. Afgørelser om overskridelse af klagefristen tæller med som fastholdelser.
Klagesager, hvori centret dispenserer som 1. instans på baggrund af en a-kasses kritisable vejledning, registreres som omgørelser. Det skyldes, at sådanne sager ville være blevet registreret som omgørelser (realudligninger), hvis ikke centret havde haft en særlig hjemmel til at dispensere.
Tiltrædelsesprocent: Tiltrædelsesprocenten viser, hvor stor en del af de klagesager, som centret sender til AST, der bliver tiltrådt i AST. Tiltrædelsesprocenten viser fastholdelser som en procentdel af fastholdelser og omgørelser.
Omgørelser omfatter ændringer og hjemvisninger.
Her indgår dispensationsansøgninger, da AST er 2. instans i forhold til disse.
Afgørelser om overskridelse af klagefristen tæller i denne sammenhæng med som fastholdelser.
Hjemvisning: En hjemvisning betyder en underkendelse - men ikke altid en kritik af underinstansens afgørelse. Hjemvisning indebærer, at det overlades til underinstansen at træffe ny afgørelse i sagen. Hjemvisning kan ske som følge af, at der mangler væsentlige oplysninger, at der er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for underinstansens oprindelige afgørelse eller som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler (Kilde: AST).

< Forrige | Indhold | Næste >

  

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner

Forenkling af reglerne om regulering og tilbagebetaling

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

Antallet af langtidsledige falder

Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dk

Langtidsledigheden steg kraftigt under corona-krisen, frem til april 2021. Siden april og frem til og med august, er antallet af langtidsledige dog faldet med næsten 8.000 fuldtidspersoner. Læs mere...

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Udgivet den 4. Januar, 2021 af A-kasser.dk

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020

Udgivet den 3. September, 2020 af A-kasser.dk

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020 Læs mere...

Coronakrisen kan forventes at give varigt tab af ufaglærte job

Udgivet den 26. Maj, 2020 af A-kasser.dk

I følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er faldet i ufaglærte job siden 1990 især sket i krisetider. Mens den samlede Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?