Skip to content

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020

Af Anders Weber

Nøgleord Arbejdsvilkår, Dagpenge, A-kasse og fagforening

FH, DA og regeringen har den 30. august 2020 indgået en trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked. Den skal afbøde konsekvenserne af, at lønkompensationsordningen udløb den 29. august.

Ordningen vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Den omfatter både timelønnede og funktionærer på det private arbejdsmarked. Der vil være tale om en supplerende ordning, der kører sideløbende med den eksisterende arbejdsfordelingsordning.

I lyset af den helt ekstraordinære situation med COVID19 har parterne aftalt, at arbejdsfordelingsordningen indføres ved lov. Hermed sikres det, at ordningen kan udbredes til hele det private arbejdsmarked uanset, hvad overenskomster eller lovgivning i forvejen sætter af begrænsninger.

Man skal være - eller blive - medlem af en A-kasse

Normalt skal man være medlem af en A-kasse og dagpengeberettiget for at få adgang til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling. Men det er aftalt at den midlertidige ordning skal kunne bruges af både personer der ikke (endnu) er medlem af en A-kasse, og af personer der er medlem men som ikke har optjent dagpengeret endnu. Det sker på følgende betingelser:
ikke-forsikrede: Lønmodtagere kan ekstraordinært melde sig ind i en a-kasse og indbetale 3 måneders medlemskab pr. måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge under den nye arbejdsfordelingsordning. Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab pr. måned, samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. Efter udløb af den midlertidige ordning vil lønmodtager ikke have ret til dagpenge.
forsikrede, ikke dagpengeberettigede: Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, får ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders medlemskab bagudrettet pr. måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen.

Hvor meget kan man få i dagpenge under den midlertidige ordning?

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning. Dog således, at den maksimale dagpengesats for personer i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning forhøjes til ca. 143,5 kr. i timen, imens de er på dagpenge i ordningen, svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats.

Hvor meget af arbejdstiden skal indgå i arbejdsdeling?

En medarbejder skal være sendt hjem i mindst 20 procent af sin arbejdstid, for at ordningen gælder. Man kan dog heller ikke sende en medarbejder hjem på fuld tid - der skal stadig arbejdes mindst 50 procent af den normale arbejdstid.

Øvrige væsentlige punkter i aftalen

Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge
Det er en del af aftalen, at såvel under den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning og den eksisterende ordning vil personer der sendes på arbejdsfordeling ikke forbruge af den 2-årige dagpengeperiode.

Bedre mulighed for uddannelse i både den nye og den eksisterende ordning
personer omfattet at en arbejdsfordeling kan i samarbejde med virksomheden iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Lempelse af rådighedskravet
De lempede krav til jobsøgning, der gælder under arbejdsfordeling i de første seks uger, udvides til at gælde for hele perioden for arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning.

Læs trepartsaftale om midlertidig arbejdsfordeling.
Læs artikel om den nye ordning på dr.dk.