Skip to content

Coronakrisen kan forventes at give varigt tab af ufaglærte job

Af Anders Weber

Nøgleord Beskæftigelsen, Jobudsigter

I følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er faldet i ufaglærte job siden 1990 især sket i krisetider.

Mens den samlede beskæftigelse i dag er mere end en kvart million højere end i 1990, så er antallet af ufaglærte job i samme periode faldet med mere end 400.000.

Figur 1: Udvikling i antal ufaglærte job de seneste 30 år graf over udviklingen i ufaglærte job fra 1990

Figur 2: Udvikling i samlet antal job de seneste 30 år graf over udviklingen i den samlede beskæftigelse fra 1990

I Figur 1 ses den årlige vækst i den ufaglærte beskæftigelse sammenholdt med gennemsnittet fra 1990 til 2018. Tilsvarende viser Figur 2 udviklingen i den årlige vækst og gennemsnittet fra 1990 til 2018 for den samlede beskæftigelse.

Antallet af ufaglærte job er i gennemsnit faldet med 2,7 procent årligt siden 1990 (Figur 1). Til sammenligning er resten af beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 0,35 procent hvert år i samme periode. Den kraftigste nedgang i ufaglært beskæftigelse ses fra 2008 til 2012. I perioden før og efter dette er faldet i antallet af ufaglærte job mindre end i resten af perioden.

I figurerne ses det, at beskæftigelsen for ufaglærte falder relativt mere end den samlede beskæftigelse i tider med nedgang. Dette ses eksempelvis i starten af 90’erne, i starten af 00’erne og under finanskrisen. Desuden indtræder beskæftigelsesnedgangen hurtigere i en lavkonjunktur for ufaglærte end faldet i den samlede beskæftigelse. I 2008 var beskæftigelsesnedgangen f.eks. omkring 5 pct. for ufaglærte i forhold til året før. Samme år var udviklingen for den samlede beskæftigelse uændret. I 2009 faldt den samledebeskæftigelse godt 4 pct., mens der var et fald i den ufaglærte beskæftigelse på mere end 10 pct.

Tabte job genvindes ikke ved opsving

Analysen viser, at ufaglærte generelt oplever større udsving og dermed større usikkerhed sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Samtidig skaber opsvingene ikke så mange job til ufaglærte, som de økonomiske nedture har kostet.

Perioden omkring finanskrisen fra 2008 til 2012 satte turbo på tilbagegangen i den ufaglærte beskæftigelse. I disse år faldt antallet af ufaglærte job cirka 2 procentpoint mere end gennemsnitligt. I 2009 var den ekstra nedgang på knap 8 procent.

I en artikel i Jyllands-Posten den 26.05.2020 udtaler senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE:

"..vi forventer at det vil ske igen nu (tab af ufaglærte job, som følge af Coronakrisen, red.). De ufaglærte er typisk løsere ansat og har de korteste opsigelsesvarsler. Det gør, at de ofte fyres først, og i en krise vil virksomhederne lede efter steder at effektivisere. Det betyder færre ufaglærte job"

Stigende behov for uddannet arbejdskraft

Figur 3: Udviklingen i beskæftigelsen de seneste 30 år  Udvikling i beskæftigelsen, 1990-2018 Siden 1990 er den samlede beskæftigelse vokset, hvilket dækker over, at der er kommet flere af nogle typer job, mens andre typer job er på tilbagetog. Selvom beskæftigelsen i dag er højere end i 1990, har der været udsving i beskæftigelsen. Dette afspejler, at der har været perioder med hhv. høj- og lavkonjunktur.

I Figur 3 ses udviklingen i beskæftigelsen gennem de seneste 30 år. I 2018 var beskæftigelsen 264.000 personer højere end i 1990. I samme periode er der forsvundet 417.000 ufaglærte job, mens der er skabt 560.000 flere job til personer med videregående uddannelser. Antallet af faglærte job er nogenlunde stabilt.

Over tid har der været et stigende behov for uddannet arbejdskraft i Danmark. Det skyldes bl.a. teknologisk udvikling og globalisering, hvilket i mange brancher har sænket behovet for ufaglært arbejdskraft.

Mens den samlede beskæftigelse stiger i opgangstider og falder i perioder med tilbagegang på arbejdsmarkedet, er antallet af ufaglærte job faldende gennem hele perioden. Selvom denne tendens har været til stede i hele perioden fra 1990, bliver dette særligt tydeligt i krisetider.

Se hele analysen her (pdf).